23948sdkhjf

Lidl henter ny indkøbsdirektør i Sverige

Robert Stekovic er ny indkøbsdirektør i Lidl Danmark pr. 1. oktober, det skriver Lidl i en pressemeddelelse. Han afløser Mikko Forsström, som den 1. oktober begyndte som indkøbsdirektør i Lidl Finland.  

Lidls nye indkøbsdirektør er 31 år, stammer fra Kroatien og begyndte sin karriere i Lidl Kroatien som junior buyer efterfulgt af en ledende stilling i Lidl International indenfor indkøb. 

Han kommer senest fra en stilling indenfor Food-området i indkøbsafdelingen i Lidl Sverige. 

- Jeg glæder mig til jobbet som indkøbsdirektør i Lidl Danmark. Jobbet som indkøbsdirektør har været mit ønskejob, siden jeg begyndte i Lidl Kroatien tilbage i 2011. De danske kunder er kvalitetsbevidste og sætter bæredygtighed højt, så jeg ser frem til fortsat at sikre kunderne varer af den bedste kvalitet til den bedste pris, siger Robert Stekovic.

Lidl Danmarks administrerende direktør, Dirk Fust, ser frem til samarbejdet.

- Mikko Forsström har igennem de seneste par år været en værdsat kollega og har ydet en stor indsats som indkøbsdirektør i Lidl Danmark. Robert Stekovic har et godt kendskab til det skandinaviske marked og jeg ved han vil fortsætte det gode og tætte samarbejde med vores dygtige, lokale, danske leverandører, siger Dirk Fust.

Læs mere om: Lidl
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095